’UNDER DANSENS HÆLE’, 1983

Som det skal være

Der er nu engang

de sten

der skal være

her i verden

De elskende

som kryber sammen

en grå morgen

Der er nu engang

de træer

fugle blomster

der kan være

De drømme hvor nogen

pludselig skriger

Der er nu engang

det vand som er

De hænder der giver

og dem som tager

Det er lige tilpas

og alt sammen

som det skal være

Verden omvendt

I

Til dem der har

skal mere gives

Og dem der kun har lidt

skal alt fratages

II

Jeg kender en leg der

hedder den omvendte verden

Hvis du længes efter nogen

så sig at du klarer dig selv

så kommer de, alle de savnede

Og hvis du er sulten

så smil og sig du er mæt

så kommer de dumpende

middagsinvitationerne

III

Ved jorden at blive

det tjener den bedst

sagde bonden

og så langt, langt ind i himlen

IV

Ville gerne elske dig

hvis du var længere væk

Ville gerne komme

hvis jeg var forhindret

Og hellere blive væk

hvis du nu skulle få

meget brug for at jeg kom

Vil du have mig

må du tage mig nu

Kom og vis mig dine guder

så skal jeg vise dig

et billede af min elskede

når han lukker øjnene

og lægger hovedet tilbage

Hans ansigt over mit

der langsomt brister

Højt at flyve

Der er de så

markerne

vi næsten ku klappe

på deres pels

med vores sølvvinger

hvis bare vi turde.

Der er de så

byerne

stjernekort

for os heroppe

ikke tegnet

af astronomer

men af arkitekter.

Der er de så

elskerne

du har kendt

og dem du aldrig

vil møde.

Kvinderne

hvis vand

du har drukket

eller aldrig vil smage.

Børnene

hvis ivrige hænder

du næsten

kan mærke nu.

”It’s a nice feeling

looking at the world

from above,

to stand above everything”

har de skrevet

i flyvebladet.

De lyver.

Det er godt

at være på jorden.