’FRI TID’, 1981
To ting huskede hun ham sige
alt for længe efter
Det første var
– de græske lyskontakter
er altid så logisk placeret –
Og det andet
– det var så let og godt med dig –
Da vi havde spist den spæde ged
og senere så byen Athen for vores fødder
som en himmel fuld af stjerner i en rolig sø
tog min tyngde smerten fra dig
du blev let og glad
og færdig til at flyve
Da vi senere kom på vores rum
og mørket stjal vores tid en sidste gang
gjorde du dig tung og kyssede min smerte væk
og sådan blev jeg let og glad
og færdig til at flyve
Og i den tidlige morgen
mens en sol besteg et bjerg
delte vi med lethed brødet, osten
og fløj hver sin vej
Du kan ikke hjælpe andre.
Kun sætte dig roligt
i fremmede huse
eller lægge tøjet
i fremmede senge
og mens du gir dig god tid
fortælle hvor du kommer fra
hvor du går hen
(og måske hvorfor)
Så må du gå igen.
Du kan ikke hjælpe andre.
Trøst
Nej Milan
De små lysglimt du ser mellem træerne
er ikke dyreøjne –
heller ikke fakler i det fjerne –
ikke stjerner –
Det er lysene fra motorvejen
bare rolig …