’FRI TID’, 1981

To ting huskede hun ham sige

alt for længe efter

Det første var

– de græske lyskontakter

er altid så logisk placeret –

Og det andet

– det var så let og godt med dig –

Da vi havde spist den spæde ged

og senere så byen Athen for vores fødder

som en himmel fuld af stjerner i en rolig sø

tog min tyngde smerten fra dig

du blev let og glad

og færdig til at flyve

Da vi senere kom på vores rum

og mørket stjal vores tid en sidste gang

gjorde du dig tung og kyssede min smerte væk

og sådan blev jeg let og glad

og færdig til at flyve

Og i den tidlige morgen

mens en sol besteg et bjerg

delte vi med lethed brødet, osten

og fløj hver sin vej

Du kan ikke hjælpe andre.

Kun sætte dig roligt

i fremmede huse

eller lægge tøjet

i fremmede senge

og mens du gir dig god tid

fortælle hvor du kommer fra

hvor du går hen

(og måske hvorfor)

Så må du gå igen.

Du kan ikke hjælpe andre.

Trøst

Nej Milan

De små lysglimt du ser mellem træerne

er ikke dyreøjne –

heller ikke fakler i det fjerne –

ikke stjerner –

Det er lysene fra motorvejen

bare rolig …