’FARTENS FORTÆLLINGER’, 1985

 

 

 

 

At tale sammen

er at forstå

med hjertet

Hele tiden

at oversætte dét

den anden siger til

sin egen verdens dialekt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en tunnel på to kilometer

blir græsset lidt grønnere

Og himlen

bare en anelse

mere blå

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I nat drømte du

at døden bare

var en port

vi skulle igennem

Det var lidt trist

sagde du

men vi var spændte

på det nye

der skulle ske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kørte for stærkt

gennem Tyskland

Du kyssede mig

i Frankrig

og gav mig en blomst

Spanien igennem

svedte vi

min elskede

og i Marokko

malede jeg vist

mine negle røde

Så tog vi hjem

ikke?